Fremover skal byggebranchen i langt højere grad genanvende og genbruge byggematerialer. Det vedtog Folketinget i torsdags med en lov, som træder i kraft 1. juli 2024
Når den nye lov træder i kraft, får det direkte betydning for både bygherre og nedriver. Ved totalnedrivninger af bygninger over 250 m2 skal der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan, som blandt andet skal indeholde en miljø- og ressourcekortlægning. Bygherre skal have en uddannet miljø- og ressourcekoordinator tilknyttet, og nedriver skal have en uddannet ressourceperson tilknyttet, ligesom selve nedrivningsvirksomheden skal autoriseres.
På Teknologisk Institut er Lise Lyngfelt Molander, som til daglig er forretningschef for bæredygtighed, rigtig glad for de nye krav.
– Selvfølgelig skal vi være bedre til at genbruge materialer fra vores bygninger. Der ligger rigtig meget viden, og der findes mange gode eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre. Ja, det koster noget, ja, det er mere besværligt end at rive ned og brænde af, men vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være – hvis vi værdsætter vores klima og vores planet, siger Lise Lyngfelt Molander.
Med de nye regler, som indebærer en plan for materialerne, sortering på pladsen og genbrug fremfor deponi, ser Lise Lyngfelt Molander, frem til, at branchen vil gå fra de babyskridt der er i dag, til den storskala inden for genbrug, som er målet.
– Der er brug for regler for at rykke branchen. Derfor er det yderst positivt, at der nu kommer helt konkrete regler, for det vil tvinge hele branchen til at rykke sig, og eftersom der både eksisterer den viden der er brug for og der ligger mange frontrunner-eksempler, så er vi helt klar til det ryk i branchen, siger Lise Lyngfelt Molander.
På Teknologisk Institut er netop genbrug og genanvendelse noget af det, man igennem mange år har udviklet viden indenfor. Både via en række udviklingsprojekter inden for alt fra beton til træ og murværk, men også ved at udarbejde dokumentation af bl.a. styrkemåling af eksisterende murværk, som er med til at sikre, at det er muligt at lade de bærende konstruktioner stå, da det nu kan dokumenteres, at de kan bære langt mere end man troede før i tiden.
– Lige nu er vi både ved at udarbejde retningslinjer for direkte genbrug af store betonelementer i projektet (P)RECAST, og vi er i gang med at skabe et vidensgrundlag for bedre genbrug af træ i projektet Woodcircles, ligesom vi arbejder med at lave et materialepas for genbrugsmaterialer – både så vi kan blive bedre til at genbruge det vi har i dag og så vi kan sikre lettere adgang til genbrug i fremtiden, forklarer Lise Lyngfelt Molander.
Selvom branchen, ifølge Peter Aufeldt, centerchef på Teknologisk Institut, overordnet set er klar til selektiv nedrivning, så kan der også være brug for en opgradering af kompetencer i virksomhederne.
– Det er en forudsætning for selektiv nedrivning, at man har kompetencer inden for fx ressourcekortlægning – ellers kan man ikke lægge den nødvendige plan for genbrug og genanvendelse, forklarer Peter Aufeldt, som også understreger, at der er meget vigtig viden at hente i Videncenteret for cirkulær økonomi i byggeriet (VCØB), hvor netop viden om det her emne har været på dagsorden siden opstart af videncenteret tilbage i 2016.
– Der ligger rigtig meget vigtig viden i VCØB, også viden om fx miljøfarlige stoffer – hvilket er et vigtigt fokusområde når vi taler selektiv nedrivning og genbrug. Mange af de gamle bygninger, som vi ønsker at genbruge og genanvende materialer fra, kan indeholde skadelige stoffer, og dem ønsker vi naturligvis ikke at indbygge i nye bygninger, siger Peter Aufeldt.
Kilde: Teknologisk Institut