Med 1.155 tons mad, der ikke ender i skraldespanden, har supermarkedet Motatos danske kunder sat fremgangsrekord i, hvor meget mad, der undgår at ende i skraldespanden.
I Danmark er fremgangen på 43 procent, og det er næsten dobbelt så stor fremgang i forhold til, hvor Motatos fremgang er på de andre markeder; Sverige, Finland, Tyskland og England.
Her var fremgangen på 23 procent, hvilket resulterede i over 25.000 tons mad, der undgik at blive spildt.
Kigger man regionalt i Danmark, lå Københavnsområdet i 2021 i top, når det kom til at redde mad- og dagligvarer, og det er det samme billede, der tegner sig i 2022. Hele 391 (285 i 2021) tons mad er her blevet handlet via onlinesupermarkedet i Hovedstadsregionen, hvilket svarer til ca. en tredjedel af det samlede indkøb lagt hos Motatos i Danmark.
Det er en stigning på 37 procent i forhold til 2021, og det er tydeligt, at interessen for at handle bæredygtigt og samtidig kunne spare penge også er slået igennem i resten af landet, hvor man ser endnu større procentvise stigninger i 2022.
Region Midtjylland ligger ligesom de forrige år på en 2. plads med 272 tons reddede mad- og dagligvarer mod 179 tons året før, hvilket er en stigning på 52 procent. Den største stigning ses i Region Sjælland, der overhaler Region Syddanmark og kommer ind på en 3. plads med 196 tons (119 i 2021); en stigning på hele 65 procent. Region Syddanmark står i 2022 for en stigning på 42 procent med 180 tons (127 i 2021), mens Region Nordjylland med 116 tons har reddet 55 procent mere mad i 2022 i forhold til 2021, hvor de stod for 75 tons.
Kilde: Motatos