Landbruget skal have sat yderligere skub i udtagningen af de kulstofrige lavbundsjorde, der efter planen skal op på 100.000 hektar. Nye undersøgelser viser, at der er langt mindre at tage af end tidligere antaget.
Den nye rapport fra Aarhus Universitet fastslår, at der ikke er 170.000 hektar at tage af, men derimod blot 118.000 hektar. Og for at forstå, hvorfor det er et problem, skal vi så at sige dykke ned under jorden.
Når lavbundsjorder drænes for vand, så de kan dyrkes, trænger der nemlig ilt ned i jorden, hvilket gør at mikroorganismer nedbryder de planterester, der tidligere var dækket af vand.
Planteresterne bliver derefter til CO2, der frigives i atmosfæren. Det er samme mekanisme, der sættes i gang, hvis man hælder vandet fra et glas med syltede agurker – så begynder det blotlagte, organiske indhold at rådne.
– Populært sagt brænder kulstoffet af. Der sker ganske enkelt det, at kulstoffet i jorden omdannes til CO2, når områderne drænes for vand, forklarer professor Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
De nye kort over tørvejorde i Danmark er blevet til i en kombination af flere datakilder og nye modelleringsmetoder, men først og fremmest bygger det på analyser af jordbundsprøver før og nu.
Forskerne har således genbesøgt en række målepunkter i tørvejorde, som man første gang undersøgte tilbage i 2010. Data fra de målepunkter viser, at tørvelaget bliver tyndere med tiden og dermed falder kulstofkoncentrationen i de øverste 30 cm, den såkaldte topjord.
Dette svarer til, at en typisk tynd topjord med en kulstofkoncentration på 12,9%, som er medianen for 2020/2021, vil falde til 11,1% i løbet af et årti og dermed ikke længere klassificeres som 12% tørvejord, men i stedet nedklassificeres til kategorien 6-12%. Denne effekt af mineraliseringen er altså den væsentligste forklaring på faldet i arealer med over 12% kulstof.
– De nye resultater viser, at kulstofrige lavbundsjorder med 6-12% kulstof har en CO2 udledning, der ligger på niveau med 12% jorderne. Noget tyder på, at det er grundvandsdybden fremfor kulstofindholdet, der har indvirkning, fortæller professor fra Institut for Agroøkologi Lars Elsgaard, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Mogens Greve påpeger, at udtagningen indtil nu er gået for langsomt, idet den indtil nu har baseret sig på et erstatnings- og frivillighedsprincip.
– En løsning kunne være, at staten køber områderne ud fra vurderinger af jordens værdi. Så er der en chance for, at vi kan nå det, inden områderne forsvinder og udleder millioner tons CO2 op i atmosfæren, siger han.
Kilde: Aarhus Universitet