Danskerne er vilde med fjernvarme, og den bliver sikkert ikke mindre populær, når en stadig større del af den er produceret via varmepumpe-teknologien.
I den såkaldte Energiproducenttællingen for 2020 er det tydeligt at se, at varmepumpe-teknologien vinder stadig større indpas i fjernvarmesektoren.
Ved Energiproducenttællingen indsamles data fra alle værker, som leverer el og/eller varme til offentlige net, med undtagelse af elproducerende solcelleanlæg og vindkraftanlæg.
Varmepumperne indgår i samme gruppe som solvarmeanlæg, overskudsvarmeanlæg, elkedler og geotermianlæg, og det er varmeproduktion fra denne gruppe, der er vokset.
Fra 2019 til 2020 er varmeproduktionen fra gruppen vokset fra at dække syv procent af den samlede fjernvarmeproduktion til ni procent.
Selvom gruppen indeholder en lang række teknologier, er det især varmepumper og elkedler, der står bag stigningen.
Kilde: Energistyrelsen