Renoveringen af Hostrups Have, et ikonisk byggeri på Frederiksberg, har samtidig været grundlag for det hidtil største glas-til-uld projekt.
Projektets bygherre, Heimstaden, glasudsproducenten Isover og entreprenøren Byens Tag & Facade har arbejdet sammen om at få anvendt de 150 tons restglas fra renoveringen til produktion af ny glasuld.
Glasset fra de 5.200 vinduer bliver til 80.000 m2 ny glasuld, hvilket sparer 31,5 tons CO2 i produktionen. Arbejdet bygger på en cirkulær metode som Isover har udviklet for at genanvende restglas fra fx energirenoveringer i produktion af ny glasuld.
Projektet er født ud af et behov for at udskifte de nuværende vinduer i den store Frederiksberg-ejendom – vinduer som er monteret engang i 1980’erne. På grund af den kvalitet, de er udført i, og hensynet til det æstetiske udtryk på ejendommen, var det ikke muligt blot at renovere vinduerne. Det er kun glas fra ruder, der ikke kan genanvendes en-til-en, som indgår i projektet.
Samarbejde og viljen til at turde tænke tingene lidt anderledes er en forudsætning for projektet.
Og det er netop et tæt samarbejde mellem bygherren, hovedentreprenøren og glasuldsproducenten, der har gjort det muligt at sætte glas til uld-modellen i system og omdanne de mange tons vinduesglas til ny glasuld.
– Glasset fra vinduerne i Hostrup Have er nok til produktion af 80.000 kvadratmeter ny glasuld af den type, som vi kalder lambda 34 og som er 95 mm, det vil sige glasuld med meget høj isoleringsevne. Det er glasuld nok til at dække 11 fodboldbaner, og det er samtidigt en del mere glasuld, end der skal bruges til energirenoveringsopgaven i Hostrup Have, som også inkluderer isolering af lofter, fortæller Peter Hedegaard, ansvarlig for public affairs hos Saint-Gobain Denmark.
Selv om glas blot er én af mange affaldsstrømme, kan glas til uld-modellen sagtens overføres til andre typer af affaldsstrømme, mener han. Og det er ifølge ham ikke i morgen men i forgårs, at vi skulle have været i gang med bedre udnyttelse af udtjente byggematerialer.
– Verden er ved at løbe tør for alt for mange typer af jomfruelige ressourcer, og desuden er det mere CO2-venligt at producere nye materialer med genanvendte affaldsmaterialer frem for at udvinde og transportere jomfruelige materialer. Sand, som bruges i produktion af glas, er fx en knap ressource, som vi ikke kan blive ved med at tage for givet. Og det er vel at mærke en helt anden type sand end det, der er masser af i fx Sahara-ørkenen, forklarer han.
Udover den direkte CO2-gevinst fra produktionen af ny glasuld, forventer Heimstaden Danmark, at den samlede tag-, vindues- og facaderenovering af Hostrups Have vil give en energibesparelse på cirka 17 procent.
Kilde: Isover