Et stigende antal forbrugere har kastet sig over plantebaserede fødevarer som erstatning af kød og mejeriprodukter. Det kan der være både sundhedsmæssige og klimamæssige baggrunde til.
Nu råber WHO dog vagt i gevær omkring disse fødevarer
WHO peger på, at specielt to forhold er problematiske og bør undersøges nærmere; det gælder dels graden af forarbejdning, dels indholdet af næringsstoffer i produkterne. Mange af de plantebaserede kopier af kød og mælk er det, man kalder ultraprocesserede fødevarer, altså fødevarer der har været igennem mange forarbejdningstrin, før de havner i køledisken. Samtidig indeholder de ofte stivelse, sukker, fedt og forskellige proteinfraktioner og er desuden ofte tilsat farve- og smagsstoffer.
WHO konkluderer, at vi ikke kender den sundhedsmæssige langtidsvirkning af denne type produkter, og at vi har brug for mere viden, før de eventuelt kommer til at udgøre en større del af vores kost. Samtidig nævner WHO, at mange af de forarbejdede fødevarer ikke indeholder de samme næringsstoffer som ’originalerne’, det gælder især jern, vitamin A, zink, calcium, selen og flere af B-vitaminerne. Disse næringsstoffer findes naturligt i kød og mælk, men ikke i samme grad i de plantebaserede varianter, påpeger Merete Myrup, ernæringschef i L&F/mejeri.
Kilde: mejeri.dk