Klimadebatten viser, at der er himmelvid forskel på, hvordan forskellige forbruger-grupper opfatter klimatiltag. Elbiler er nærmest mere skadelige end dieselvarianterne, og det har stor betydning at man køber genbrug – eller er det omvendt.
Forbrugernes gøren og laden har stor betydning for Danmarks samlede udledning, og derfor er det også vigtigt, at selv samme forbrugere ved, hvor de store klimatiltag befinder sig i dagligdagen, og hvilke barrierer, som kan forhindre dem
Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgt, og der kommer flere pudsige sammenhænge frem i analysen.
Således er der en generel undervurdering af, hvor meget et mindre kødforbrug og færre internationale flyrejser kan sænke udledningen. Til gengæld er der en overvurdering af, hvor godt det er at købe genbrug og skifte elektriske apparater. Hvis det var muligt at få byttet om på de to opfattelser, var der et stort klimapotentiale.
En anden systematisk fejl er en tro på, at den gennemsnitlige forbruger kan reducere deres klimabelastning mere, end de selv kan. Hvis dette forhold ændres, kan det medføre en generel øget villighed til ændringer i forbruget på tværs af de forskellige tiltag.
Analysen har også kigget på de eventuelle barrierer, der er for at den enkelte forbruger kan handle mere klimamæssigt forsvarligt. Nogle peger på en økonomisk barriere – fx at ens midler ikke række til elbil.
Men det er ikke den typiske barriere. Oftere er det mere personlige præference, der spænder ben. Man har ganske enkelt ikke lyst til en elbil. Også på fødevareområdet, især omkring de animalske, spiller den personlige smag ind, og her har økonomien mindre betydning, da ikke-animalske alternativer er både
vidt tilgængelige og koster det samme. Imidlertid har de svært ved at finde vej til middagsbordet hos mange. Kød er en væsentligt del af mange danskeres menu.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen