
Trods den meget hype omkring elbiler, er det stadig benzinbiler, der vinder, hvis man skal vælge mellem de rene energiformer på den næsten bil. 27 procent foretrækker en benzinbil, 22 procent en elbil, mens bare 8 procent vil sætte nøglen i en af de ellers tidligere så populære dieselbiler.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af eCarexpo.
Mere positivt for elektrificeringen bliver det, hvis man har også mulighed for at vælge en bil, der har en eller anden form for el, altså hybrid og plug-in. Så havner el-delen på 45 procent. Undersøgelsen peger dermed på, at de ellers så udskældte hybrider – ikke mindst plug-in versionen, langt fra har sluppet sit tag i danskerne. Også trods stigende priser på grund af stigende afgifter.
De stigende priser på både benzin og el, ser altså ikke ud til at påvirke særlig meget.
Vi kunne godt have været urolige for, om de stigende priser ville påvirke interessen for elektriske biler. Men vi har netop afholdt eCarExpo i Stockholm, hvor tilslutningen var stor. Vi tror på,at vi vil se det samme, når messen til oktober afholdes i Danmark. Danskerne er jo kendt for i høj grad at tilvælge de mere miljøbevidste valg, siger Gunnar Dackevall, direktør for eCarExpo.
Undersøgelsen viser også, at hvis man vælger en elbil, er det klima-bevidstheden, der trækker mest
55 procent giver reduceret klimabelastning som hovedårsag til deres ønske om en elbil. Herefter kommer, at bilen kan oplades hjemme (51 procent). Den lavere afgift, som man ellers skulle tro ville lande langt op på listen, er kun nummer tre med 40 procent.
En af årsagerne til, at den rene elbil stadig ikke er den oplagte vinder i bilvalget, skyldes måske at langt de fleste danskere aldrig har prøvet at køre en selv. 22 procent har så at sige haft den mellem hænderne. 88 procent har kørt benzinbil, mens 68 procent har prøvet en dieselbil.