
Erkendt – det er ikke lutter elbiler, når Mobility Denmark siger, at der er 500.000 opladelige elbiler på de danske veje. For at komme helt derop, måtte de tage plug-in bilerne med.
Trods det er næsten 75 procent af de 500.000 rene elbiler, og med det fremadstormende salg, vil den andel forskubbe sig mere og mere til elbilernes fordel.
– Vi glæder os meget over udviklingen i Danmark, hvor grønne biler har været en prioritet for både politikere og forbrugere. En grønnere vejtransport er en central del af Danmarks grønne omstilling, og med en halv million biler, der kører helt eller delvist på el, er vi et skridt tættere på målet. Denne milepæl er dog ikke vejs ende, og der er fortsat behov for politisk opbakning til at fremme den grønne udvikling,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Dermed er det også oplagt at gøre status på aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten, som blev indgået i december 2020 mellem den daværende regering, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftalen skulle sikre 775.000 grønne biler i Danmark i 2030, dvs. opladelige vare- og personbiler. Pr. 5. marts fandtes der 515.807 vare- og personbiler i den danske bilbestand, der enten var plug-in hybridbiler eller elbiler.
Så man er mere end godt på vej, og skal man tro fremskrivningen fra Mobility Denmark, kommer vi langt over det mål.
– Vi forventer, at de 775.000 grønne biler, som 2020-aftalen skulle sikre, bliver en realitet i den nærmeste fremtid. Aftalen åbnede også op for et højere ambitionsniveau, med et mål om én million grønne biler i 2030, men vi mener, at vi bør sigte endnu højere, når det gælder en grønnere vejtransport. I slutningen af sidste år lavede vi en prognose, der viser, at Danmark kan have op mod 1,6 millioner elektriske biler i 2030, hvis forbrugerne fortsat har økonomiske incitamenter til at vælge elbiler, siger Mads Rørvig.
Kigger man ned over listen, er det tydeligt at danskerne er glade for VAG-gruppens biler. De har otte med på listen, og tæller man den ene BMW (17) og Mercedes-Benz (11), som har sneget sig ind på listen, er halvdelen af de mest populære opladelige biler fra Tyskland
Kilde: Mobility Denmark