
De fleste har altid set plug-in som en overgangsteknologi. Den ægte grønne bil er en ren elbil, og det syntes flere og danskere også. Således er der nu flere elbiler end plug-in biler på de danske veje.
Godt nok ikke mange flere. For mens der er 97.071 plug-in biler, summer der 97.121 elbiler rundt.
Det kan der være flere årsager til. Mange plug-in ejere sætter så stor pris på el-kørslen, at de vælger at bytte til en ren elbil. Stigningen i afgiften har givetvis også haft en betydning. Det kunne man også se i Norge, for salget af selv den mest populære plug-in styrtdykkede efter en afgiftsstigning på den forkerte side af 50.000 norske kroner.
Også tilgangen til stadig flere modeller spiller ind. Lader man blikket løbe ned over de ti mest populære elbiler her i landet, har under halvdelen været på markedet i mere end nogle få år. Fx blev den meget populære Skoda Enyaq officielt præsenteret i september 2020 – lige præcis for to år siden
Det er er stor vækst i andel af opladelige biler i bilbestanden i Danmark, hvilket skyldes en mere lempelig afgift samt et stadig større udbud af opladelige biler. Vi forventer, at andelen af især elbiler vil stige markant fremmod år 2035, hvor alle nye biler i EU skal være 0-emssionsbiler, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Kilde: De Danske Bilimportører