Det er trendy at tage cyklen frem for ikke mindst den fossile bil. Knap trendy er det møde op til et forretningsmøde iført gennemsvedt tøj og så stakåndet, at man knapt kan fremstamme sit eget navn.
Kombinationen har givet elcyklen sit gennembrud, der rækker ud over seniorerne, der var blandt den første gruppe til, med kyshånd, at tage imod en cykel, der kunne lette tramperiet lidt.
Rigtig mange af vores kunder vælger elcyklen for ikke at svede på vej til skole eller arbejde og udstille dårlig kondition ved at trække op ad bakken. Med elcyklen kommer de langt med få ressourcer, og hvis de for eksempel selv vil yde lidt mere på hjemturen, kan de justere elstyrken efter behov, siger Martin Florival Andersen, der er salgschef hos den landsdækkende elcykelforhndler, Lindebjerg.
Kæden har de seneste ti år oplevet en salgsfremgang på ikke mindre end 786 procent.
Og det er langt fra seniorer, der har trækket det læs, forklarer Reinhard Stelter, der er professor i idrætspsykologi på Københavns Universitet.
Elcyklen tiltaler især den del af befolkningen, der tidligere ikke har cyklet til skole eller arbejde, fordi afstanden har været for stor, og cykelturen for krævende, så de har frygtet at skulle møde gennemsvedt op. Det er i gennemsnit transportafstande fra over fem-seks kilometer, der afholder danskerne fra traditionel cykling, forklarer han.
Elcyklen bliver derfor mere og mere accepteret i Danmark blandt alle aldersgrupper.
For ti år siden købte relativt få elcykler, og det var overvejende seniorer. I dag har vi mange kunder i alle aldersgrupper, siger Lindebjergs salgschef Martin Florival Andersen.
Kilde: Lindebjerg