Europa har generelt taget elbilen til sig, hvis man bare kigger sådan overordning på det. Der er hidtil kommet mere end en halv mio. elbiler på de europæiske veje i 2024, men dykker man ned i tallene viser der sig et splittet Europa.
Mens lande som Danmark, Belgien og Tjekket oplever ganske store stigninger i elbiler, ser det knapt så lyst ud i andre lande. Ikke mindst Tyskland er udskreget som det store taberland. Her er salget gået tilbage med over 30 procent. Det er lidt over 12.000 biler.
Det er dog kun den halve historie, for salget af fossile biler er også gået tilbage. I procent kun lige over fire, men i antal biler næsten på samme niveau, omkring 10.000 styks.
Det samme tendens kan ses i Italien. Her er salget af elbiler faldet med næsten 19 procent, men salget af fossile biler er ligeledes faldet – med over 6 procent. Over konverterer man det til antal biler, er faldet 1.000 elbiler, men 10.000 fossile biler.
Til gengæld er der ikke så meget snak om Frankrig. Her stiger salget af elbiler. Godt nok kun med lidt over 5 procent ( små 24.000 biler i 2024), men det skal ses i lyset af, at det fossile markedet falder.
Baggrunden for, at der er så store ændringer landene imellem, hænger i høj grad sammen med ændringer i landenes tilskudsordninger
– Flere af vores nabolandes elbilsalg er tydeligt mærket af, at incitamenterne til at købe elbil er blevet fjernet, hvilket skaber en overordnet tilbagegang i elbilsalget på EU-plan. Det er naturligvis ærgerligt for den grønne omstilling, men også en udvikling vi kan tage ved lære af i Danmark, når vi fastlægger politiske rammer for elbilerne. Danmark kan forblive frontløber, men det er helt centralt, af afgifterne ikke begynder at stige i 2026, da det vil medføre en opbremsning i salget, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Kilde: Mobility Denmark
Mere end en halv million nye elbiler i EU
20.6.2024 08:17:59 CEST | Mobility Denmark
Del
På trods af et lille fald i elbilsalget i EU i maj, er niveauet højt år til dato, hvor der allerede er kommet mere end en halv million nye elbiler på vejene.
Der blev registreret godt 911.000 nye personbiler i EU i maj 2024, hvilket svarer til en lille tilbagegang på 3 procent sammenlignet med maj sidste år. Dog er antallet af nye biler fortsat stigende år til dato, da der indtil videre er kommet 4,6 millioner nye biler ud på EU’s veje, hvilket er 4,6 procent flere end sidste år.
“Bilsalget i EU i 2024 holder trit med sidste år, hvor der kom gang i bilsalget efter nogle udfordrende år. På et bilmarked med mange store forandringer, glæder vi os over, at der stadig er stor efterspørgsel på biler på tværs af EU,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark (tidl. De Danske Bilimportører).
Elbilsalget i EU oplevede et lille fald i maj, som alligevel bragte 114.000 nye elbiler på vejene i hele EU, hvilket har resulteret i, at der år til dato er kommet mere end en halv million elbiler ud på EU’s veje. Tilbagegangen blev især drevet af større fald på flere af de store markeder, herunder Tyskland, hvor tilskuddet til elbiler sidste år blev fjernet. Til gengæld er Danmark endnu engang i front med en stigning på 63 procent – kun overgået af Kroatien og Malta.
“Flere af vores nabolandes elbilsalg er tydeligt mærket af, at incitamenterne til at købe elbil er blevet fjernet, hvilket skaber en overordnet tilbagegang i elbilsalget på EU-plan. Det er naturligvis ærgerligt for den grønne omstilling, men også en udvikling vi kan tage ved lære af i Danmark, når vi fastlægger politiske rammer for elbilerne. Danmark kan forblive frontløber, men det er helt centralt, af afgifterne ikke begynder at stige i 2026, da det vil medføre en opbremsning i salget,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.