
Samarbejdet mellem energiselskabet OK og Coop skal etablere 500 ladestandere ved Coop-butikkerne Kvickly/SuperBrugsen, 365 discount og Dagli´Brugsen.
Og nu er man kommet til en slags milepæl, idet der er sat ladestandere op ved 200 lokationer. I løbet af de kommende 18 måneder skal der etableres yderligere ca. 300 ladestandere over hele landet.
– Det er en meget ambitiøs plan. Men vi synes, det er vigtigt, at det bliver lettere for bilister over hele landet at kunne lade deres elbil – og ikke kun i de store byer. Derfor investerer vi massivt i at skabe et ledende ladenetværk i Danmark, siger CEO Michael Løve, OK.
Selskabet har mere end 670 tankstationer landet over, og vil med aftalen også være med blandt de store indenfor e-mobilitet.
Der er ingen abonnementstvang, kunden skal blot downloade OK-appen og gå i gang, og på mange ladestandere vil det også være muligt at bruge betalingskort.
Aftalen mellem OK og Coop trådte i kraft 1. november 2021.
Kilde: Coop