Mange nye biler lider skrotningsdøden, selvom de langt fra ville være umulige at reparere. Det skyldes skadesreglerne, som lyder, at personbiler, hvor skaden er opgjort til mere end 75 procent af nuværende handelsværdi, betegnes som totalskadede.
Sendes ikke mindst elbiler for tidligt på bilkirkegården, ryger det grønne regnskab, da elbiler grundet deres batteri er født med at være bagud på point i forhold til en fossil bil.
Det pointregnskab kører elbilen relativ hurtigt ind. Hvor hurtigt er voldsomt omdiskuteret, men de seneste tal lyder på, at de ofte ikke skal køre mere end 20-30.000 km, før de er på omgangshøjde. Men skottes en ganske ny elbil, er den mulighed forpasset.
Derfor vil Det Konservative Folkeparti have ændret skadereglerne. Hos F&P, forsikrings- og pensionsbranchen, der nikker anerkendende til de tanker. Og de går endda skidtet videre.
– Reparationsgrænsen har vist sig meget uhensigtsmæssig, når det handler om elbiler, for i alt for mange tilfælde bliver en elbil skrottet, selv om den har mange gode, grønne kilometer i sig endnu. Vores vurdering er, at reparationsgrænsen helt bør skrottes for elbilerne, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P.
Kilde: F&P