Klimateknologi for kemikere og kemiingeniører

Her på klimafokus.dk får du relevant viden gennem vores spændende indlæg om klimateknologi til kemikere og kemiingeniører.

Hver onsdag udsendes vores nyhedsbrev med nyt om klimaforskning og klimateknologier – både fra egen redaktion og kollegaer i branchen – alt sammen leveret direkte i din indbakke.

KlimaFOKUS leverer viden om det klimatekniske på tværs af fagbrancher, men samler det ét sted og forbinder de forskellige brancher således, at læserne kan blive klogere på eventuelle andre led i den grønne proces.

KlimaFOKUS dækker bredt og har både fat i byggebranchen, elbranchen, fødevarebranchen, teknikbranchen, kemibranchen og transportbranchen. Med andre ord refereres begivenheder og nyheder fra det omfattende klimaområde. Her ses på alt fra de store opfindelser og beslutninger til de små klimaoptimerende detaljer.

Interesse for bioraffinering har sendt pulje med støttemidler i knæ

Forskning15. 03. 2023

Der er stor interesse for at starte bioraffinering, så stor at en pulje med midler til at støtte teknologiens udvikling er blevet overtegnet. Puljen er på i alt 15 millioner kroner og skulle uddeles med 5 mio. kr. i 2022, 2023 og 2024, men i år har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger på i alt 10 .

Patent-ansøgninger gemmer store muligheder som danske virksomheder overser

Forskning17. 02. 2023

Fra en patentansøgning er indleveret, går der ofte 3-6 år, før patentet bliver udstedt. En ventetid, som ofte går med teknisk snak med de offentlige patentmyndigheder. Ventetiden kan imidlertid anvendes langt mere proaktivt, og give virksomheden bag patentansøgningen store fordele. Det er dog .

EUDP sender 191 mio. kr. videre til grøn energiteknologi

Forskning02. 01. 2023

EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med udvikling og demonstration af nye, grønne energiteknologier. I september modtog EUDP ansøgninger om tilskud fra i alt 74 energiprojekter, der sammenlagt søgte om 683 mio. kr. Nu har 19 fået tilsagn om støtte for i alt 191 mio. .

Tester materialer til kommende CO2-lagring

Forskning30. 11. 2022

De fleste er enige om, at CO2-fangst/lagring er afgørende skidt i klimakampen. En af metoderne er at anvende udtjente olie- og gasfelter. Til gengæld er man ikke klar på, hvilke materiale, der skal anvendes, for at gøre CO2-lagringen en succes. I innovationsprojektet COLLATE – CO2 Liquid .

Is på vindmøller sænker energiproduktion – nu skal autonome droner på is-jagt

Forskning23. 11. 2022

Ligesom på fly, er is et stort problem for vindmøller. Isen hæmmer møllernes energiproduktion, der i værste fald kan reducere en vindmølleparks årlige energiproduktion med helt op til 80 procent. Nu skal intelligente og autonome droner forsøge at lokalisere isen. Et arbejde, der, for at sige det .

Pyrolyse af biogas skal give CO2-negativ produktion af brint

Forskning15. 11. 2022

Et testanlæg baseret på katalytisk pyrolyse af biogas ligger tre år ude i fremtiden, men ikke desto mindre tror lektor Patrick Biller fra Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, at metoden er vigtig, hvis vi skal nå klimemålene. Projektet handler om CO2-negativ brint-produktion. .

Forskningsfond sender 105 mio. kr. i retning mod ny grøn forskning

Forskning11. 11. 2022

Grøn forskning i Danmark er netop blevet 37 nye, grønne forskningsidéer rigere med i alt 105 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Midlerne går bl.a. til forskning i 3D-printet kød, grønnere undervisning i gymnasierne, lagring af CO2 og organiske solceller. Hver forskningsidé får støtte .

Fra bæ til bioplast

Forskning30. 03. 2022

Spildevand er normalt ikke forbundet med en ressource, men vandet, eller rettere bakterierne i vandet, er rene boplast-fabrikker. Mere præcist er det bakterierne i slaggeren, som kan anvendes til at danne de stoffer, der senere kan danne grundlag for at blive brugt til .

Tyndere glas med større brudstyrke er en gavn for klimaet

Forskning24. 03. 2022

Glas er et meget udbredt materiale. Det har en lang række fordele, men har også nogle egenskaber, der er lidt uhensigtsmæssige. Bl.a. kan det gå i stykker. For at opnå en stor brudstyrke, skal det gøres tykkere, og dermed tyngere. Det vil professor Morten Mattrup Smedskjær fraInstitut for Kemi og .