
Udbygningen af ladenettet til elbiler er nu så udbygget i de store byer, at det er helt andre områder, som ligger i spidsen, viser tal fra Transportministeriet, der samtidig kan lukke de sidste sort huller – der er i dag offentlige ladestandere i alle danske kommuner.
Med en voldsom udbygning på næsten 4.000 ladestandere i løbet af de første seks måneder af 2023 er ma i dag oppe på over 13.000 ladestandere – og de er altså fordelt over hele landet.
Ydermere viser det sig, at den heftige udbygning ikke er sket i de store byområder. Ministeriet har opgjort en top 20 over med den største udbygning, og her ligger Læsø, Rebild og Samsø i top, mens man også finder Norddjurs, Skanderborg, Hjørring og Randers på listen.
Giver man sig ud på gader og stræder for at tælle antal ladestandere, havner de største byområder øverst, hvilket ikke er så underligt, men anvender man i stedet en parameter, der hedder ladestandere pr. 1.000 indbyggere, får man et helt andet resultatliste, hvor Fanø tager 1. pladsen. Den øvrige top 5 på den liste udgøres af Frederiksberg, Tårnby, København og Rebild.
Kilde: Transportministeriet