Verdens bilfabrikker knokler med at få teknikken til at virke i de selvkørende biler, men måske mangler de noget, som er helt essentielt, når man bevæger sig rundt i den komplicerede trafik.
Det handler om de sociale koder, der sikrer, at man ret hurtigt kan finde ud af, om man skal køre frem eller ej. Det bygger ikke på input fra sensorer, men derimod fra de sociale interaktioner, som vi har trænet fra det øjeblik, vi lærer at gå.
Det viser ny forskning lavet på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Forskerne har analyseret en række videoer af selvkørende biler i forskellige situationer i trafikken uploadet af brugere på YouTube. Resultaterne viser, at de selvkørende biler har særligt svært ved at forstå, hvornår de skal vige, og hvornår de skal køre, så trafikken bare glider.
– At kunne begå sig i trafikken bygger på langt mere end bare trafikregler. Sociale interaktioner som fx kropssprog spiller en stor rolle, når vi signalerer til hinanden i trafikken. Og her er de selvkørende biler bare ikke godt nok programmeret endnu. Derfor har de svært ved altid at forstå, hvornår de skal stoppe, og hvornår nogen stopper for dem, og det kan være både irriterende og farligt, siger professor Barry Alan Brown, der de sidste fem år har studeret de selvkørende bilers indtog på vejene.
Klikker man rundt på nettet er det let at finde historier og videoer, der skulle dokumentere, hvor fantastisk langt de selvkørende biler er kommet, men de fortæller langt fra hele sandheden.
Bilernes reelle præstationer er en velbevaret forretningshemmelighed fra virksomheder som Cruise og Tesla. Derfor har forskerne dybdeanalyseret 18 timer timers videomateriale fra YouTube filmet af civile entusiaster, som tester bilerne fra bagsædet.
Det er blevet til studiet The Halting problem: Video analysis of self-driving cars in traffic
Et af videoeksemplerne viser en familie på fire, der står ved fortovskanten på en villavej i USA. Der er ingen fodgængerovergang, men familien vil gerne krydse vejen. Da den selvkørende bil nærmer sig, sætter den farten ned, hvilket får de to voksne i familien til at vifte med hænderne som tegn til, at bilen bare skal køre forbi. Men i stedet for standser den selvkørende bil lige ud for dem og holder stille i 11 sekunder.
Da familien så begynder at gå over vejen, sætter bilen igen i bevægelse og får dem til at springe tilbage på fortovet, hvorefter personen på bagsædet ruller vinduet ned og råber: ”Undskyld, selvkørende bil!”.
– Situationen ligner det primære problem, vi fandt i vores analyse og demonstrerer de selvkørende bilers manglende evne til at forstå de sociale interaktioner i trafikken. Den selvkørende bil standser for ikke at ramme fodgængerne, men ender med at være ved at køre ind i dem alligevel, fordi den ikke forstår signalerne. Det kan ikke alene skabe forvirring og spildtid i trafikken, men også decideret farlige situationer, siger Barry Brown.
Udover de sociale udfordringer, kan naturen også sætte en stop for bilerne uden fører. Det kender man alt til i San Francisco. For nyligt opstod et større trafikkaos på grund af tåge.
– Tågen fik de selvkørende biler til at overreagere, standse og blokere trafikken, selvom tåge ellers er meget normalt i byen, fortæller Barry Brown.
De førerløse biler har været undervejs i en årrække, og der er ifølge Barry Brown postet mere end 40 mia. kr. efter dem. Alligevel laver de mange fejl, der både kan være farlige og ødelægge den ellers glidende trafik.
– Jeg tror, at en del af svaret er, at vi tager det sociale element for givet. Vi tænker ikke over det, når vi sætter os ind i en bil og kører – vi gør det bare automatisk. Men når det så kommer til at designe systemerne, skal man beskrive alt det, vi tager for givet og bringe det ind i designet, siger forskeren og fortsætter:
– Bilindustrien kunne lære af at have en mere sociologisk tilgang. Forståelse af de sociale interaktioner, der er en del af trafikken, bør bruges til at designe selvkørende bilers interaktioner med andre trafikanter, på samme måde som forskning har hjulpet med at forbedre anvendeligheden af mobiltelefoner og teknologi mere bredt, vurderer han.
Kilde: Københavns Universitet