Næste år kan man tappe såkaldt grøn olie fra et raffinaderi i Fredericia. Det er kulminationen på mange års forskning, at man kan ændre spildevandsslam til grøn olie.
Den grønne olie er så potent, at den kan erstatte den fossile olie i fly, tunge skibe og lastbiler.
– Den råolie, vi får ud af slammet minder meget om den fossile olie, vi kender, og den kan på samme måde raffineres til kerosen, som vi kan bruge til for eksempel flybrændstof. Det er dermed en teknologi, der kan få betydning for en mere klimavenlig transport, siger Patrick Biller, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.
Teknologien bag forvandlingen hedder hydrothermal liquefaction, eller blot HTL. Og den er baseret på et ganske simpelt princip. Man opvarmer slammet til 325 grader under et højt tryk og får derefter en råolie ud, som kan raffineres til forskellige typer af brændstof.
Samtidig tilbyder teknologien ifølge Patrick Biller en ny løsning på et væsentligt miljøproblem, fordi vi slipper for at deponere vores spildevandsslam på landbrugsjord.
– Vi ved, at slammet i mange tilfælde forurener vores landbrugsjord med en cocktail af tungmetaller, mikroplastik og medicinrester, som vi nu kan undgå, og det er en positiv sideeffekt af vores forskning, siger han.
I forsøgsanlægget, der er placeret i Foulum på AU Viborg, kan forskerne fra Aarhus Universitet i dag opnå et energiafkast fra spildvandsslam på cirka 340 procent. Det betyder, at energiindholdet i den færdige, grønne bio-råolie er mere end tre gange højere, end det kræver at producere den.
– Vores eksperimentelle erfaringer med at omdanne vådaffald fra spildevand til brændstof er meget positive, så vi har store forventninger til de næste skridt, hvor vi skal demonstrere, at teknologien også er effektiv ude i virkeligheden, siger Patrick Biller.
Selvom HTL i princippet er simpelt, kastede det også nogle udfordringer af sig. Slammet indeholder cirka 90 procent vand, og det vand, som man står tilbage med efter HTL, er ikke bare kulsort – det er også ekstremt forurenet.
– Det lignede sort kaffe og havde en 100 gange højere koncentration af giftige organiske komponenter. Vi var oprigtigt bekymrede, for at det var et problem, vi ikke kunne løse tilstrækkeligt effektivt, fortæller Leendert Vergeynst, adjunkt ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.
Leendert Vergeynst blev i 2019 hentet til Danmark for at hjælpe med at løse problemet. Siden har han opbygget en forskergruppe på Aarhus Universitet med speciale i mikrobielle vandrensningsteknologier, og i dag er de i fællesskab nået så langt, at de kan rense vandet fra HTL-anlægget med stor præcision.
De bakterier, som lever af blandingen af næringsstoffer og organisk materiale i det beskidte vand, vokser hurtigt og bliver til en klæbrig masse, som jævnligt skal fjernes. Forskerne er derfor allerede i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge denne suppedas af bakterier til nyttige formål – måske kan det på sigt anvendes til produktion af bio-plast.
– Det, vi kalder forurenet vand, skal vi til at se som en værdifuld resurse med mange kulstofforbindelser. Vi har et kæmpe potentiale for at udnytte det bedre til nye og bæredygtige produkter. Vores håb er, at vi med fuldskalaprojektet i Fredericia kan blive meget klogere på, hvordan vi kan gøre det effektivt, siger Leendert Vergeynst.
Kilde: Aarhus Universitet