
I Sønderborg har de det såkaldte Projekt Zero, der går ud på, at kommunens energiforbrug skal være CO2-neutralt i 2029.
I 2022 reducerede man med yderligere over 10.000 tons, og dermed kommet op på at have reduceret med cirka 400.000 tons CO2 siden 2007, hvor projektet blev født. Med sidste års reducering er man oppe på 57 reduktion – men også kun cirka seks år til at det sidste cirka 300.000 tons.
Tallet fremgår af det seneste klimaregnskab, som er en status over, hvordan det går med den masterplan, der er lagt for at nå nullet. Allan Pilgaard-Jensen, der er programchef for ProjectZeros masterplan, siger:
– Jeg oplever stor interesse for at være med til at bidrage til nullet fra hele området, og i fællesskab er vi godt på vej. Samlet set er vi lidt bagefter målet på 60 procent for 2022, men kurven går stadig i den rigtige retning. Der er et par områder – særligt transport – vi skal have intensiveret fokus på. Men vores beregninger viser, at vi er på rette kurs, og vi er ikke i tvivl om, at vi når nullet i 2029.
To af tiltagene stikker lidt i hver sin retning. På den positive side er udskiftningen af olie- og gasfyr. 847 gasfyr og 108 oliefyr er fjernet i løbet af det seneste år, og dermed ligger man foran planen på det området, idet flere end forventet har droppet den form for fossil varme.
Til gengæld er sønderborgenserne ikke meget for at slippe de fossile biler. I Sønderborgområdet udgjorde elbiler kun 3 procent af bilparken, mens landsgennemsnittet lå på 4. Dertil kommer, at bilejerne tilsyneladende ikke altid skrotter benzin- og dieselbilen, når de køber elbil.
– Faktisk viser tallene for første halvår af 2023, at vi sakker yderligere bagud. Det skal vi have fat om. Vi kan ikke tvinge folk til at vælge elbil, men vi kan være med til at gøre det nemt at skifte til el ved at have nok ladestandere rundt om i hele kommunen. En del af dem er allerede skudt op eller er på vej, siger Allan Pilgaard-Jensen.
Selv om det stadig kræver en stor indsats at komme i nul i 2029, er det dog ikke Sønderborgområdets husstande, institutioner og virksomheder, der alene skal sørge for hele den resterende reduktion på de ca. 300.000 ton.
Sideløbende arbejder områdets varme- og forsyningsselskaber nemlig på en omlægning af energisystemet, der skal være med til at nedbringe energiforbruget og fjerne CO2-udledningen.
Fjernvarmen skal være helt CO2-neutral, og målet er, at op til 40 procent af fjernvarmen skal komme fra overskudsvarme fra områdets virksomheder.
Kilde: Projekt Zero