
Mens alle elbilsejere med CCS-stik i dag kan anvende Teslas netværk af superchargers her i landet, er det anderledes i hjemlandet. Her er det endnu ikke muligt for andre biler end Teslas egne, at lade op ved deres ladestandere, men det vil det formentligt blive på sigt.
Det klares ikke ved et snuptag som i Europa, men kræver at der opsættes nyt udstyr på ladestanderne. Det vil Tesla, ifølge et notat fra Det Hvide Hus, gå i gang med meget snart.
Det er endnu uvist, hvor mange midler Tesla vil spytte i produktionen af nyt udstyr. Omvendt vil der komme flere penge i kassen, fordi det er den almindelige antagelse, at der vil ske en stigende import af ikke-amerikanske elbiler.
Ligesom her i landet, er der også et USA en lang række forskellige opladenetværk, der gør dagligdagen noget mere besværlig.