
Vi vil gerne den grønne transport, men vi er langt fra en duks inden for det område, viser en stor europæisk undersøgelse foretaget af European Investment bank, EIB.
Her er vi sådan den bløde mellemvare, når vi skal vælge hvilken type bil, der skal stå i garagen den næste gang, vi skifter bil.
Cirka hver tredje af bilkøberne vil således stadig gå efter en ICE (bil med forbrændingsmotor), og det er ikke engang i top ti på listen, der tæller 27 lande. Vi er nummer 13.
Norge er ikke med, og i deres fraværd er det lande som Cypern, Portugal, Malta og Grækenland, der viser det største sug efter biler med stik. Der er lidt forskel på fordelingen mellem hybrid og el landene i mellem, dog med en tydelige tendens til, at flest hælder til hybrid-udgaverne.
Tjekker man listen, viser EIB´s undersøgelse, at det er de mindre lande, rent befolkningsmæssigt, der higer mest efter at droppe ICE-bilerne.
Helt anderledes ser det, ifølge EIB, ud i de store lande som Tyskland og Frankrig. Her har man bestemt ikke tænkt sig i samme udstrækning at give slip på de fossile brændstoffer. Også Østrig og Tjekkiet ligger i den helt tunge ende i denne undersøgelse.
Undersøgelsen er foretaget før de nye, danske afgiftsændringer, der har sendt plug-in hybriderne i skammekrogen herhjemme. Desværre ikke umiddelbart til fordel for elbilen. For selvom der er en pukkel af grønne biler, der har en lang leveringstid, peger undersøgelsen på, hvad vi påtænker at vælge. Og her rækker 30 procent ICE-biler som sagt kun til en gennemsnitlig placering