Finske Neste har gennemført en første testkørsel i stor skala, hvor fossilt plastaffald fra bl.a. emballage omdannes til nyt flydende råmateriale til produktion af nye plastprodukter.
Under testkørslen, der blev udført på Neste’s fossile olieraffinaderi i Porvoo sidste efterår, blev 400 tons plastaffald fra emballage og andre plastkilder kørt gennem testen.
Det fossile plastaffald blev omdannet og opgraderet under en kemisk proces til et genanvendt fossilt råmateriale af høj kvalitet, som kan bruges i den petrokemiske industri, fx til produktion af ny plast.
Før den store testkørsel gennemførte Neste omfattende forsknings- og laboratorietests og gennemførte omfattende analyser af produktionsaktiver og -processer for at sikre gennemførligheden og sikkerheden ved forarbejdning af det nye genbrugte råmateriale.
Neste skriver i en pressemeddelelse, at forarbejdningsprocessen er en meget vigtig milepæl, når det kommer til Neste strategiske mål om at drive den cirkulære økonomi og erstatte brugen af råolie i virksomhedens egne raffinaderier med råvarer fremstillet af genanvendt plastaffald. Det næste mål er at være i stand til at behandle og konvertere over en million ton plastaffald årligt fra 2030 og fremefter.