Selvom det umiddelbart for de fleste danskere ikke handler om klima, nå de går på indkøb, har det alligevel stor betydning, hvilke varer, der havner i indkøbsvognen.
Ændrede kostvaner på den store klinge har stor betydning for den grønne omstilling, da indkøbsvanerne påvirker hele vejen tilbage i kæderne.
Her mener den grønne tænketank Concito, at man fra supermarkedernes side ikke skubber nok på. Det er ganske enkelt ikke oplagt nol at vælge den klimavenlige vej, når der handles ind, mener man. Man skal være en meget målbevidst forbruger, hvis man ønsker at lægge kosten om.
– Supermarkederne har masser af muligheder for at inspirere os til en mere klimavenlig kost. Men de udnytter dem ikke tilstrækkeligt. Almindelig købmandslogik er, at efterspørgsel bestemmer udbud, men her burde supermarkederne påtage sig et større ansvar og præsentere kunderne for de mange lækre, planterige alternativer, der findes i dag, siger adfærdsanalytiker Mikael Bellers Madsen, CONCITO.
Tænketanken har haft næsen nede i udbud og markedsføringsmateriale fra seks butikker fra Kvickly og Føtex og været i dialog med både lokale butiksbestyrere og kædeansvarlige på hovedkontorerne i COOP og Saling Group.
Baggrunden for at vælge butikker fra de koncerner er, at de har strategier, der netop skal hjælpe kunderne med at købe flere grønne produkter.
Helt så meget hjælp er der nu ikke at hente, mener man hos Concito, der på den anden side ikke ser de helt store barriere for, at de ikke gik at ændre. Fx bestemmes opbygningen af den enkelte butik fra centralt hold, og det giver stivhed og manglende manøvrerum for de enkelte butikker.
Det er heller ikke optimalt, at de animalske produkter kan købe sig til en bedre placering i både tilbudsaviser og i butikkerne. De har langt større økonomiske muskler end mange af de plantebaserede producenter.
Og så kunne man arbejde mere kreativt i butikkerne – fx øge brugen af smagsprøver.
Plantebaserede produkter er ikke helt usynlige, men når de markedsføres, er det også til det unge segment, mens de ældre lades lidt i stikken.
– Vi køber langt den største del af vores fødevarer i supermarkederne. Derfor spiller de en meget stor rolle i vores forbrugsvaner, men politikerne kan og bør også hjælpe til med at skubbe vores adfærd i en klimarigtig retning, siger adfærdsanalytiker Charlotte Louise Jensen, Fremtidens Fødevarer, Concito.
Hun påpeger, at man som forbruger ikke kan fralægge sig et ansvar, men at man tværtimod har et ansar for at ændre sine vaner.
Erfaringen tilsiger bare, at det uden hjælp fra de øvrige aktører i branchen, lige fra detailhandlen til det politiske system, vil gå for langsomt.
Salget af plantebaserede fødevarer er steget de senere år, men ligger stadig på et meget lavt niveau. Ifølge DTU Fødevareinstitut ligger salget af kødalternativer på et halvt kilo pr. indbygger årligt mod 63 kilo for ferskt og forarbejdet kød. Det samme billede tegner sig for mælk, hvor plantedrikke kun udgør en meget lille andel af det samlede mælkesalg: 3 kg mod 72 kg pr. indbygger årligt.
Kilde: Concito