I dag er landbruget en effektiv, industriel monokultur maskine. Men det bør det ikke være. Vi skal droppe vores industri-landbrug og i stedet satse på et mere varieret landbrug. Det er bedre for os mennesker, miljøet – og sidst, men måske mest afgørende – og nok mest overraskende – er det også bedst for landbrugets bundlindlinje.
Et varieret landbrug vil sige blandede dyrehold og afgrøder, blomsterstriber og naturområder, og dermed et godt stykke vej fra dagens monokultur, hvor man enten er det ene eller det andet.
Og det er bund i forskningen. Det har involveret 58 forskere fordelt på fem kontinenter – og har varet i 4 år. Det hele har været styret fra Københavns Universitet/Hohenheim Universitet, der har en lysende klar konklusion: De positive effekter stiger for hvert tiltag, og negative effekter er svære at finde.
– Drop monokultur og industriel tænkning og variér jeres landbrug – det betaler sig,” som Laura Vang Rasmussen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning udtrykker det.
Hun har været bindeled i det omfattende og globale studie.
– Vores resultater af det her omfattende studie er overraskende klare. Vi ser kun ganske få negative effekter af diversificering af landbrug, men derimod meget markante fordele. Og det gør vi i særdeleshed når to, tre eller flere tiltag kombineres. Jo mere, desto bedre – især når det gælder biodiversitet og fødevaresikkerhed, forklarer hun.
For at undersøge, hvorvidt det omgivende landskab influerer effekterne af diversificeringsstrategier, tog studiet som noget nyt højde for tre forskellige typer af landskaber som landbrugene befandt sig i:
Områder med høj grad af kultivering og dermed meget lidt natur, en kategori i midten, hvor landskabet er blandet, og områder i den anden ende af skalaen, hvor landskabet på og omkring landbruget bærer præg meget uberørt natur.
Hidtil har tesen været, at diversitetstiltag i landbrugene kun ville have rigtig god effekt på biodiversiteten i den midterste type af landskab, og det var da også her forskerne registrerede den bedste effekt.
Men faktisk viser studiet, at diversificeringsstrategier giver god mening i mange forskellige kontekster. Selv i landskaber med forholdsvis meget natur, er der positive effekter at opnå for biodiversitet.
– Det er jo et dejligt enkelt budskab at kunne give videre til små som store landbrug overalt – om det sydamerikanske eller afrikanske småbønder eller avancerede europæiske landbrug, så er der masser af positive effekter at hente, ved at indføre de her forskellige strategier – og meget lidt at frygte. Det er jo enormt positivt, at der er så meget forskelligt, man kan tage fat på, og at biodiversitet generelt ser ud til at gå hånd i hånd med levevilkår og fødevaresikkerhed, lyder det fra Ingo Grass.
De største positive effekter ser forskerne på fødevaresikkerhed, skarpt efterfulgt af biodiversiteten. Men også levevilkårene på de involverede landbrug blev signifikant forbedrede.
Blandt de mange strategier markerede blandede dyrehold og forbedringer af jorden sig med de fleste positive udfald.
– Diversificering af landbruget har jo tidligere været beskyldt for måske at være nok så positivt for biodiversiteten, men også for at have nogle negative sider – især for ikke at kunne opnå et tilstrækkeligt højt udbytte. Men det vi rent faktisk ser er, at der ikke er noget udbyttetab i landbruget fra de forskellige diversificeringsstrategier – heller ikke når vi inkluderer data fra europæiske storskala-landbrug, siger Ingo Grass fra Hohenheim Universitet.
De 58 forfattere i studiet har alle deltaget aktivt i at udforme studiet og sikret en robust og troværdig sammenfletning af de mange datasæt spredt ud over verden – fra majsproduktion i Malawi, gummitræer i Indonesien, kvæghold i Colombia og til vinterhvede i Tyskland.
– Studiet forener mange forskellige situationer i de mange datasæt, vi har brugt. I Malawi har vi data om fødevaresikkerhed udtrykt fx i det antal af måneder småbønder ikke har haft mangel på mad. Sådanne tal findes af gode grunde ikke i data fra fx store europæiske landbrug, hvor vi i stedet har udbytte-data, som afkastet fra marker med vintersået hvede i Tyskland, forklarer Laura Vang Rasmussen og fortsætter:
– Men pointen er, at når vi kigger på tværs af alle datasæt, så viser vores resultater, at de forskellige kombinationer af diversificerings-tiltag, der forbedrede biodiversiteten også øgede fødevaresikkerheden eller som minimum ikke havde negativ virkning på udbyttet, forklarer Laura Vang Rasmussen.
Læs hele forskningsartiklen her
Kilde: Københavns Universitet