Noget af det første nyslåede ejere af hybrid- og elbiler opdager er den jungle af betalingsystemer, der hærger den verden. Men nu skal det være slut med diverse ladebrikker, app’er, ladekort og hvad man ellers har fundet på som betalingsmetode. Det mener den svenske regering, der havde inviteret en række aktører til en snak om, hvordan det kan gøres enklere. Gerne lige så enkelt, som betaling for benzin og diesel.
I første omgang er det branchen selv, der får mulighed for at komme op med en løsning, der skal gøres betalingen langt mere enkelt, end tilfældet er i dag.
Løsningen skal ikke ligge for langt ude i fremtiden. De foreløbigt planer er, at næste møde mellem partnerne skal holdes i begyndelsen af næste år, hvor en løsning skal være mere eller mindre på plads. En trussel om, at regeringen vil træffe en beslutning for dem, hvis de ikke kan blive enige, ligger dermed ligesom i luften.