I dag har den første af flere kommende butikker i Basalt-kæden slået dørene op. Butikken ligger på Amager Landevej i Kastrup, og er Salling Groups nyeste kæde.
Den slår sig op på kun at have de mest basale dagligvarer, men til gengæld til en lavere pris.
Noget andet, der er markant anderledes ved de nye butikker er fraværet af de klassiske køle/fryse-skabe. Ingen af de varer, som Salling har valgt skal være i sortimentet, kræver nemlig køl eller frys.
Netop strøm-udgiften til at holde ting køle er voldsom, og ved at vælge det fra, kan man holde prisen nede på de andre varer.
Butikken på Amager Landevej i Kastrup er den første butik af i alt foreløbig 10 butikker, som Salling Group åbner i disse uger. Allerede onsdag d. 12. oktober åbner butik nummer to og tre i henholdsvis Viby Jylland og i Prøvestenscentret i Helsingør.
Kilde: Salling Group