
Ejere af Kia-elbiler kan nu optjene point, der kan gøre det gratis at oplade sin Kia. Bilkoncernen har indgået et samarbejde med &Charge-platformen.
Man optjener point ved blot at give sin mening til kende omkring oplevelsen ved at lade op. I hvert fald her i første omgang. Pointene kan man købe strøm for ved næste opladning.
&Charge-platformen er ikke en filantropisk idé, så belønningenstiltaget handler om at få samlet erfaring. Via brugernes tilkendegivelse kan man få samlet mere information om, hvad brugernes oplevelse er, og på den måde hjælpe ladeoperatørerne med at verificere problemer og hurtigt forbedre pålideligheden.
Kia &Charge-tjenesten vil i første omgang være tilgængelig i Østrig, Danmark, Tyskland, Spanien og Storbritannien fra januar 2023, og i løbet af første kvartal af 2023 i Tjekkiet og Polen.
Kilde: Kia